Pomeransfuglene ved Overklit

Af Anders Østerby, juni 2001

Det er sagt, at pomeransfuglene ved Overklit blev opdaget i 1978. Det er nok en tilsnigelse. Uden tvivl har de lokale landmænd og sikkert også jægere kendt til fuglene i årtier. Hvis man følger mønstret fra andre steder langs Vestkysten, har der formodentlig også været drevet jagt på fuglene. Studier i lokale jagtforeningers arkiver kunne måske kaste lys over dette. Blandt danske ornitologer blev Overklit altså først kendt en morgen i maj 1978, hvor Henrik Skov, der dengang var observatør på Rubjerg Knude Fuglestation, cyklede til Knuden fra Hjørring. Ved Overklit fik han øje på fuglene, der stod tæt op ad vejen. De første forår efter (1979-83) blev området besøgt af fuglestationens observatører, men herefter har lokaliteten kun været overvåget sporadisk.

Overklit er en stor gård, der ligger nordvest for Bakholm, der igen ligger 10 km SV for Hjørring og 500 nord for Hundelev. Fuglene er de fleste gange set på markerne nord og syd for Overklitvej, der udmunder på Løkkensvej lige syd for Bakholm.

Hvorfor ses pomeransfuglene kun ved Overklit, men ikke på markerne rundt omkring? Dette hænger formodentlig sammen med at arten er ret krævende med hensyn til rastepladserne på forårstrækket. For det første synes den at foretrække store, træløse marker med frit udsyn (Stanley Cramp et al.: The Birds of the Western Palearctic, bind 3). Erfaringen ved Overklit siger os, at fuglene derudover foretrækker nysåede marker, hvor væksten ikke er for høj og tæt.

Da fuglene ofte er blevet i området nogle dage, indeholder graferne følgelig også gengangere.

Overvågningen af lokaliteten har været meget sporadisk med tendens til flere besøg, når fuglene først er opdaget. I 2001 har lokaliteten været besøgt næsten dagligt siden slutningen af april. Året har været det bedste år indtil nu.

Andre observationer af Pomeransfugl i NV-Vendsyssel:

Ud af de mange pomeransfugle, der yngler i Skandinavien (7500 par i Sverige, 28.000 par i Norge og 800 par i Finland), er det kun nogle få hundrede fugle, der bliver set raste i bl.a. Holland og Danmark under trækket. Norske forskere har målt og vejet på et antal pomeransfugle og mener at kunne påvise udfra beregninger af fedtreserverne, at fuglene er i stand til at flyve hele vejen fra vinterkvarteret i Nordafrika til ynglepladserne i Skotland og Skandinavien. Dette understøttes af de samme forskeres observationer fra ynglepladserne i Norge, hvor fuglene straks efter ankomsten fouragerer intensivt efter den lange rejse uden påfyldning.

Egon Østergård, Aulum, har skrevet flere spændende artikler om pomeransfuglene i DOFT (nr. 3-4 1992) og Fugle (nr. 2 1991). Han mener blandt andet at der reelt er mange flere pomeransfugle, der raster i Jylland under forårstrækket – vi har bare ikke fundet de andre rastepladser endnu. Dette understøttes da også af fund af rastepladser østfor Vejlerne og omkring Ulvedybet i 90’erne.

Her i 2001 har vi været 3-4 stykker om at overvåge lokaliteten næsten hver dag i maj måned. Måske er der basis for en bedre overvågning næste år – det kunne være spændende at inddrage de lokaliteter, hvor fuglen før er set.

Pomeransfugl på Hardangervidda, Norge. Udover at artens forårstræk er mystisk, er det også en forunderlig oplevelse at møde denne smukke fugl på ynglepladsen, hvor den udviser ekstrem tillidsfuldhed. Når man har prøvet nærmest at falde over fuglen, der falder sammen med det spraglede mos- og urtetæppe, forstår man hvorfor.

Foto: Anders Østerby