Det er af gode grunde næsten umuligt at sige, hvornår de enkelte hvalarter har levet i vore farvande. Man må formode, at sydlige arter har været hyppigere i varmere perioder, mens nordlige arter har været hyppigere i koldere perioder. Fra en kold periode i slutningen af istiden er der som tidligere nævnt fundet knogler af hvidhval, spækhugger, finhval, blåhval og grønlandshval i området mellem Hjørring og Frederikshavn.
I det seneste tiår har hvalerne været genstand for en del opmærksomhed, og det er lykkedes at
se en del fra skibe. Derved har man fundet ud af, at eksempelvis hvidnæse, hvidskæving og spækhugger alle lever i Nordsøen og til dels
Skagerrak.
HVIDNÆSE
(Lagenorhynchus albirostris)
Sandsynligvis ret almindelig i Skagerrak, men sjælden i Kattegat.
En halv snes fund før 1970. Fra og med 1970 følgende nordjyske fund af strandede dyr: Juli1970 2 strandet mellem Blokhus og Løkken i juli 1970, den ene blev søsat igen. 22/9 1974 1 Nørlev Strand. 31/3 1981 1 død Hou. Medio juni 1983 Skagen Nordstrand. 15/1 1984 2 strandet vedBlokhus.2/2 1984 1 død Stensnæs. 1/5 1984 Egense. 7/7 1984 1 død han Hirsholmene. 8/9 1985 1død han Blokhus. Februar - marts 1987 gammelt kranium fundet mellem Tversted og Skiveren.26/2 1987 Slette Strand. 22/2 1988 Løkken. 29/1-97 1 død Nordstrand, Skagen.
Iagttagelser af levende individer: Observationer af flokke i Skagerrak i maj 1985. I efteråret1987 blev 5 flokke set fra skib i det vestlige Skagerrak. Sommeren 1988 observationer af flokke i Skagerrak. 21/2 1989 iagttaget i Jammerbugten. 5 sås ved Grenen den 29/5-91.
HVIDSKÆVING
(Lagenarhynchus acutus)
Fire fund: 25/10-60
Hirtshals. Sept. 1965 Frederikshavn. 11/3 1965 landet i Hirtshals. Juli 1970 iagttaget
Mariager Fjord. Oktober 1987 en flok på 7 iagttaget i vestlige Skagerak.
ØRESVIN
(Tursiops truncatus)
Ingen fund i Nordjylland. Et
tidligere publiceret fund fra 4/4 1984 1 død Hals viste sig senere at
være en Hvidnæse. I alt 12 - 15 fund i Danmark i dette århundrede.
DELFIN
(Delphinus delphis)
2-3 fund: Maj-juni 1939 2 stk.
Mariager Fjord. 8. juli 1947 Mariager Fjord. 6/8-55 Sæby (usikkert).
GRINDEHVAL
(Globicephala melas)
Der findes to arter grindehval: langluffet og kortluffet. De nordjyske er sandsynligvis alle langluffet. 10 fund: 1966 flok iagttaget i Skagerak. Iagttagelser fra strækningen Rubjerg Knude - Hirtshals:31/7 1977 2, 20/8 1977 2, 7/3 1978 1, 26/6 1978 2, 21/7 1978 2, 6/9 1979 1. 17/12-82 1 han død
Tranum Strand. 21/2-89 iagttaget i Jammerbugten. Den 25/3-93 blev 3 iagttaget mellem Hirtshals og
Kristianssand. Den 9/9-96 sås 14 i Skagerak. Desværre druknede de 7 i et trawl.
RISSOS DELFIN
(Grampus griseus)
1 fund: 15/11-38 1 strandet Nibe. Kun ét yderligere fund fra
Danmark (september 1938, Sakskøbing).
MARSVIN
(Phocoena phocoena)
Ret almindelig i Kattegat og Skagerrak. Sjælden i Limfjorden.
Observationer fra færgen Læsø - Frederikshavn i perioden juni 1983 - maj 1984 viste marsvin hele året, men stigninger i antal observationer i april og juli. Det er sandsynligt, at marsvinene føder unger i Kattegat i sommerperioden. Unger er observeret. Observationer tyder på, at der sker en vis vandring ind i Kattegat i sommerhalvåret og ud i Skagerrak i vinterhalvåret.
Marsvinet har haft tilbagegang i dette århundrede, og det skyldes nok især tre faktorer: Bifangst i garn og tildels trawl, miljøforringelser samt nedgang i fødemængder p.g.a. overfiskning. Desuden kan støj fra skibe samt andre forstyrrelser betyde øget stress-påvirkning med deraf følgende mindre yngledygtighed og større modtagelighed for sygdomme og parasitter.
Da stort set ingen af truslerne mod marsvinet synes at mindskes, vil arten formodentlig fortsat gå
tilbage i antal.
SPÆKHUGGER
(Orcinus orca)
Ret sjælden i Skagerrak. Meget sjælden i indre farvande.
Fra forrige århundrede fund fra Læsø, Hirsholmene, Frederikshavn, Mariager Fjord og Nibe.
Fra dette århundrede 8 fund:
5/2-37 1 eksemplar strandet ved Skagen Nordstrand. 29/4 1940 1død Lild Strand. 1954 blev et eksemplar fanget i Kattegat.
januar 1966 Saltum. 11/6 1974 1 han død
Slettestrand. 2/6 1980 1 hun død Tannis Bugt. 21/3 1983 7 Skagen (observeret fra kysten). 1987 1iagttaget i
Skagerrak. Juni 1990 1 Skagen Havn. Sandsynligvis samme dyr vakte stor opsigt, da
den senere dukkede op i Randers Fjord og holdt til der i flere måneder, hvorefter den døde.
HALVSPÆKHUGGER
(Pseudorca crassidens)
1 fund: 30/1 1935 mellem Nr. Lyngby og Løkken. Det er eneste danske fund i dette århundrede.
Der findes 4 fund fra indre farvande, alle fra 1862.
HVIDHVAL
(Delphinapterus leucas)
2-3 fund: 1-3 dyr iagttaget flere gange i Skagerrak i maj-juni 1964. Et eller to eksemplarer
vakte en del opsigt i Limfjorden i perioden maj - september 1983 og igen fra juli 1984 til august 1984.Blev blandt andet iagttaget ved Hals og Egholm.
DØGLING
(Hyperoodon ampullatus)
1 fund: 16/10-51 1 Tversted Strand.
Kun 5 yderligere fund fra
Danmark i dette århundrede.
KASKELOT
(Physeter macrocephalus)
7 fund: 10/3-41 Hirtshals, solgt til farvefabrik. Februar 1944 1 fanget mellem Skagen og
Sverige. Medio september 1974 1 Skagen. 1/2 1979 1 han død Tversted. 29/11 1988 1 han død Sæby. 25/1-96 1 han strandet ved Sandmilen, Skagen. Blev parteret af Zoologisk Museum, og
knoglerne indsamlet. Den 9/2-96 strandede et individ på Grenen, men drev væk igen. Sandsynligvis
samme individ strandede senere på Djursland.
VÅGEHVAL
(Balaenoptera acutorostrata)
7-8 fund: 18/9 1895 1 Gl. Skagen. 8/11-44 1 Deget. 10/9-52 1 Øster Hurup. 30/7-54 indbragt
til Skagen. 9/6-60 1 indbragt til Frederikshavn. Vinter 1973 1 Læsø.21/10-80 1 Grønhøj. 8/8-82 1 hun død Ålbæk
Bugt.Træffes regelmæssigt i Nordsøen, og i 1997 sås et eksemplar i
de indre danske farvand.
FINHVAL
(Balaenoptera physalus)
1 fund. 2 juli 1945
Skagen.
BLÅHVAL
(Balaenoptera musculus)
1 fund: En kilde angiver et fund fra 11/6-36 Spirbakken, Skagen. En anden kilde angiver, at
en blåhval i juni 1936 blev fundet drivende mellem Skagen og den svenske kyst. Der er
sandsynligvis kun tale om ét fund. Der foreligger kun 1 yderligere dansk fund.
PUKKELHVAL
(Megaptera novaeangliae)
Et eksemplar, som strandede ved Lønstrup 2/9
1905, var det første danske fund. Dog nævner www.hvaler.dk et fund fra Bornholm i 1806 uden kilde. Næste fund finder først sted i 1995, hvor et individ dukker op i Århus Havn. I december 2002 dukker et eksemplar op i Frederikshavns Havn
som det tredie danske og andet nordjyske fund.