VILDSVIN (Sus scrofa)
Uddød. Enkelte vildtlevende, undsluppet fra indhegninger.
Sandsynligvis indvandret for 9 - 10.000 år siden.
Den oprindelige bestand forsvandt for flere århundreder siden, sandsynligvis fordi klimaet blev for koldt.
Frederik den 2. forsøgte i midten af 1500-tallet at indføre vildsvin fra Sachsen. Det mislykkedes, da dyrene antagelig ikke kunne tåle de kolde vintre. Kongen forsøgte igen i 1581, hvor 21 dyr indførtes til Jylland. Denne gang lykkedes det bedre, og svinene bredte sig til store dele af Jylland, også til Vendsyssel. Forfølgelse og strenge vintre gjorde det efterhånden af med dyrene, og i 1788menes de sidste at være forsvundet.
I dag findes der flere steder vildsvine-bestande under hegn. Den største og kendteste er den i Tofte Skov, Lille Vildmose.
I Skårupgård-Tolne skov findes en fritgående bestand på mindst 18 dyr (1989).
Også andre steder i landsdelen iagttages af og til fritlevende vildsvin, der er undsluppet fra indhegnede bestande.
Ornen må jages 1/9 - 31/1. So og grise må jages 1/10 - 31/1.
RÅDYR
(Capreolus capreolus)
Almindelig. Ubredt i hele amtet.
Indvandret for 10-12.000 år siden. Rådyret blev indført på Læsø i 1953 og 1954. Her er nu en god bestand. På Livø blev rådyr fra Kalø udsat i 1957. Forårsbestanden er nu på ca. 50 dyr.
Rådyret har i de senere årtier bredt sig til mange nye områder. Det er sket, efterhånden som der opstår egnede levesteder, eksempelvis ved anlæg af småplantager og grønne områder ved byerne, tilgroning af moser m.m.
Bukken må jages 16/5 - 15/7 og 1/10 - 31/12. Rå og lam 1/10 - 31/12.
KRONDYR
(Cervus elaphus)
Lokalt almindelig i Hanherred, sydvestligste og nordlige Vendsyssel samt Himmerland. Sjælden i øvrige
Vendsyssel. Samlet forårsbestand i amtet vel 1000 - 1200 dyr ud af en samlet dansk forårsbestandpå ca. 3.500 dyr.
Efter at krondyret havde levet i landet siden jæger-stenalderen for ca. 10.000 år siden, blev det udryddet mange steder i løbet af 1700- og 1800-tallene. Levede tidligere også på Læsø, hvorfra det menes at være forsvundet, da skovene blev fældet her i 1800-tallet. Kun enkelte steder i Jylland overlevede krondyrene, blandt andet i Himmerland, og disse er stamfædre til de nulevende danske krondyr. Desværre er nogle af lokalbestandene opblandet med udefra tilførte hjorte, se nedenfor.
I det indhegnede reservat i Tofte Skov - Lille Vildmose menes der at leve ca. 400 krondyr. Reservatet blev etableret i begyndelsen af 1900-tallet, men dyrene tilhører den oprindelige jyske stamme. I den ligeledes indhegnede Høstemark Skov findes ca. 125 dyr, som blev indført her i1930-erne. På samme tid etableredes indhegningen i Trend i Vesthimmerland, og her findes ca. 50dyr. I Rold Skov-komplekset menes at stå ca. 250 krondyr, og i de øvrige skove og plantager i Himmerland vel 20 - 30 dyr.
Den nordenfjords krondyrbestand er opstået i løbet af 1970'erne. De første dyr svømmede sandsynligvis over Limfjorden til Thy/Hanherred omkring 1968-70. I sidste halvdel af 70'erneskete flere udsætninger af dyr fra Finland, fra den gamle jyske stamme og fra Jægersborg Dyrehave. I Tranum, Rødhus og Vester Thorup Klitplantager og mellemliggende og tilstødende skove og plantager menes nu (1991) at være godt 170 dyr.
I det nordlige Vendsyssel fandtes sidst i firserne en bestand på 10 - 15 dyr, der menes at stamme fra et udslip fra en farm ved Tolne. Disse var tilsynelandende forsvundet (skudt?) omkring 1990-91. I 1991 skete et udslip af kron- og dådyr fra en farm ved Ålbæk. Disse ca. 60 krondyr har- måske suppleret af dyr fra bestanden i Sydvest-Vendsyssel og Hanherred, etableret en livskraftig bestand i området omkring Bunken, Aalbæk og Tversted Klitplantager.
Strejfende dyr er i 80'erne og 90'erne set blandt andet i Tornby og Uggerby Klitplantager samt en del andre steder, hvor der ikke normalt forekommer krondyr.
Genetiske undersøgelser over danske krondyr har vist, at bestandene på Djursland, i Midtjylland (herunder Rold Skovene) og i klitplantagerne i Ribe amt er af samme oprindelse og kan betragtes som den oprindelige bestand, mens der er genetiske afvigelser til bestandene i Jylland nord for Limfjorden, samt til en dyrehavebestand i Himmerland. I disse to sidstnævnte er der udsat enkelte dyr fra Jægersborg Dyrehave, hvortil der bl.a. er indført tyske hjorte.
Krondyrene holdes nogle steder i hjortefarme, hvorfra udslip af og til sker, som ovenfor nævnt. Oprindelsen for disse farm-dyr er uvis.
Hjorten må jages 1/9 - 31/1. Hind og kalv 1/10 - 31/1. Nord for Limfjorden må hjort, hind
og kalv kun jages 1/11 - 31/12. Øst for hovedvejen Aalborg - Løkken var kronhjorten totalfredet heleåret indtil 1997, hvor der blev indført en kort jagttid 1-15/12.
SIKA
(Cervus nippon)
Så vidt vides ikke vildtlevende i Nordjylland.
Menes indført til Danmark ca. år 1900. Enkelte steder i landet findes fritgående bestande. I Nordjylland har tidligere levet nogle få og små, meget afgrænsede bestande, bl.a. ved Hals. Der menes ikke i længere at være vildtlevende sika i landsdelen.
Sika vides at kunne hybridisere med krondyr, og fritlevende sika-hjorte indebærer således en fare for at "forurene" krondyr-bestanden.
Hjorten må jages 1/9 - 31/1 og hind og kalv 1/10 - 31/1.
DÅDYR
(Dama dama)
Enkelte velafgrænsede bestande. Vildtlevende bestand cirka 60 dyr.
På Livø menes udsat dådyr allerede i 1200-tallet af Valdemar Sejr. I første halvdel af 1900-talletvar der over 100 dyr, men i 1980 var der kun én då tilbage. I 1982 blev der udsat 2 hjorte og 5dåer fra Jægersborg Dyrehave, og siden er bestanden vokset til 30 dyr i 1989.
En fritgående bestand på 20 - 30 dyr findes i Børglum Klosterskov syd for Sindal. Størsteparten af dyrene er hvide. Dyrene blev oprindeligt udsat i Baggesvogn Skov, hvorfra de kort tid efter udsættelsen blev fordrevet under en jagt. Flokken fandt selv vej til Børglum Klosterskov, hvor de blev set første gang i januar 1923. Da var der 12 dyr, hvoraf 6 var hvide og 6 blågrå. De mørke blev bortskudt, mens der i løbet af nogle år var en bestand på ca. 50 hvide. Enkelte dyr ses af og til i nærliggende småskove og plantager. Fra omkring 1990 er der enkelte normalfarvede dyr blandt de hvide.
I de senere år er der skudt mange hjortefarme op i landsdelen, og størsteparten af dyrene heri er dådyr. Der undslipper fra tid til anden dyr fra disse farme, men om der vil kunne etableres vildtlevende bestande af dådyr herfra, vil nok afhænge af skovejeres og jagthaveres indstilling.
Hjorten må jages 1/9 - 31/1. Då og kalv 1/10 - 31/1.