HARE (Lepus capensis)
Meget almindelig. Udbredt i hele amtet.
Da knogler fra hare er næsten umulige at skelne fra knogler fra snehare, ved man ikke så meget om, hvornår haren indvandrede til landet, men formodentlig har den levet her i adskillige tusinde år.
Haren er almindelig på Læsø, og den har sikkert indvandret til øen for flere tusinde år siden. Bing oplyser i sin bog om Læsø fra 1802, at harerne "creperede" i stor mængde i strenge vintre (i1800-tallet var der næsten ingen skovbevoksning på øen), men at der siden udsattes harer fra fastlandet. Fra andre egne af landet vides det, at der er udsat harer fra bl.a. Böhmen for at "forbedre" den danske harebestand.
Der findes ca. 30 farme til opdræt af harer i amtet (1994). Disse avlsdyrs oprindelse er uvis, men der er sandsynligvis tale om dyr med hel eller delvis udenlandsk oprindelse. Udslip fra disse farme synes at være uundgåeligt.
Antallet af harer er gået alvorligt tilbage i de senere årtier som følge af den intensiverede landbrugsdrift samt sløjfningen af småbiotoper. I de senere årtier er harerne indvandret til byernes parker, sportspladser og villaområder.
Må jages 1/10 - 31/12.
KANIN (Oryctolagus cuniculus)
Findes i Nordjyllands amt kun på Græsholm i Hirsholmene.
Kaninen menes at stamme fra Middelhavs-egnene. Er indført mange steder i Danmark siden sidst i 1800-tallet. Er endvidere indvandret over grænsen fra Tyskland, hvor den også er indført. Kaninen er ret udbredt i det sydlige Sønderjylland samt på Fanø.
På godset Oxholm på Øland udsattes kaniner omkring århundredskiftet, og i 1939 var der "en del kaniner", som gjorde stor skade. Det drejede sig dels om udsatte vildkaniner, dels om forvildede angora- og bæverkaniner. Hvornår det lykkedes at udrydde denne bestand vides ikke.
På øen Græsholm i øgruppen Hirsholmene blev 17 tamme "harekaniner" udsat omkring 1900. På et tidspunkt blev der talt 300 stk., selv om der hvert år blev skudt en masse. Hvor stor bestanden er i dag, vides ikke. Der er adgangsforbud på Græsholm, men kaninerne kan bl.a. ses i kikkert fra den beboede naboø Hirsholm.
Må jages 1/9-31/1.
EGERN (Sciurus vulgaris)
Almindelig. Udbredt i skove og plantager i hele amtet undtagen Læsø.
Sandsynligvis indvandret for 8-10.000 år siden. Noget tyder dog på, at der i tidens løb har forekommet svingninger i dens forekomst. I 1700- og 1800-tallet nævnes egernet i datidig litteratur som forekommende i Jylland, men omkring 1900 synes arten at være helt eller næsten uddødt ilandsdelen. Dog var der ynglefund fra Rold Skov i 1890'erne.
4 røde egern, indført fra Sverige, blev udsat på Skaføgård på Djursland i 1900. Nogle kilder angiver, at disse skulle være stamfædre til den efterfølgende ekspansion, mens andre mener, at derpå det tidspunkt stadig fandtes egern af den gamle stamme enkelte steder.
I perioden 1910-30 dukkede igen egern op rundt om i skovene, og der skete en ekspansion i
årene derefter.
Ved en undersøgelse i 1933-34 fandtes ikke egern i det nuværende Nordjyllands amt og ej
heller på Mors og i Thy. I 1936-37 dukkede de første egern op i det sydvestlige Himmerland og i
Rold Skov, og i 1942-46 blev de set i både sydøstlige og nordvestlige Himmerland. Nåede først
det nordøstlige Himmerland i 1950. I 1951 blev de første egern set nord for Limfjorden, nemlig
i Tingbæk plantage i Hanherred, i 1953 blev der set egern i Hammer Bakker, og i 1956
i Dronninglund Storskov.
I begyndelsen af 60'erne skete en spredning op langs vestkysten, bl.a. blev arten iagttaget ved Hirtshals i 1961. Der skete for alvor spredning i årene 1964-68, hvor arten efterhånden blev iagttaget i egn efter egn. Skagen nåedes i 1967, mens det sydøstligste Vendsyssel nåedes i 1969. Herefter var hele Vendsyssel "besat".
Omkring 1977 satte en kraftig bestandsnedgang ind. De nøjagtige årsager kendes ikke, men måske skyldes det klimatiske ændringer. Klimaændringer kan være årsag til dårlig frøsætning for rødgran, som er en vigtig fødekilde for egernet. Omkring 1989-90 sporedes en svag fremgang nogle steder i Nordjylland.
Egernet er vidt udbredt i landsdelens skove og plantager, men tætheden er meget forskellig. Selv på steder, hvor der almindeligvis ikke lever egern, kan man af og til træffe strejfere.
Måske bevirker den i disse år mere og mere intensive drift af mange skove forringede levevilkår for egernet. Egernet blev totalfredet 1/4 1990.
Forekommer i Nordjylland i tre farvevarianter: Rød, brun og sort. Der synes ikke at være
noget bestemt mønster i den geografiske fordeling af de tre farvevarianter. I nogle egne af landet er én affarvevarianterne dominerende.
RØDMUS (Clethrionomys glareolus)
Fåtallig i dele af Midt- og Østvendsyssel. Ret almindelig i store dele af Himmerland.
Sandsynligvis indvandret ret tidligt, nemlig for 10-12.000 år siden.
Der foreligger kun ret få fund af arten, selv om den sandsynligvis er ret udbredt. I det østlige
Himmerland blev arten i 1985 konstateret i 3 undersøgelsesområder med
i alt 22 eksemplarer, og den må således antages at være ret udbredt i store dele af Himmerland. I Vendsyssel blev arten første gang konstateret omkring 1936, hvor 2 ex. blev fundet ved Børglum Klosterskov syd for Sindal. Først i 1983 blev arten genfundet i Vendsyssel, nemlig ved Østervrå. Hertil kommer et
fund fra juli 1990 fra Frederikshavn.
MOSEGRIS (Arvicola terrestris)
Meget almindelig. Udbredt i hele amtet på
nær Læsø. Findes også på Livø og Egholm.
Indvandret for 8-10.000 år siden.
Formodentlig er mosegrisen gået tilbage i antal på grund af den omfattende dræning ogtørlægning af søer, moser og enge, som har fundet sted, især i dette århundrede.
SYDMARKMUS
(Microtus arvalis)
Sandsynligvis ret almindelig i Himmerland.
Skal angiveligt kun findes udbredt syd for Limfjorden. Et fund fra Nibe-egnen kendtes i 1956.Ned igennem Jylland bliver den mere og mere almindelig i forhold til markmus.
Er i naturen næsten umulig at skelne fra markmus. Forekomst kan bl.a. registreres ved hjælp af muserester i uglegylp.
Ved "atlas"-undersøgelse i Århus amt blev arten fundet i 8% af kvadraterne, heraf fire
kvadrater ved Randers (Laursen, 1987).
MARKMUS (Microtus agrestis)
Meget almindelig. Udbredt overalt i amtet undtagen Læsø.
Sikkert et af vore tidligst indvandrede pattedyr, nemlig for omkring 10-12.000 år siden.
Ved en undersøgelse af bl.a. småpattedyr i 5 kildeområder i amtet i 1985 fandtes markmus i alle områderne.
Markmusen er væsentlig sjældnere i dag end for bare en generation siden, idet den
intensiverede landbrugsdrift har gjort livet sværere for arten.
SORT ROTTE
(Rattus rattus)
Formodentlig uddød i Nordjylland.
Menes at være indvandret til Danmark engang i middelalderen. Var således hovedskyldig i pestens store udbredelse i 1347-52. Den sorte rotte var tidligere almindelig, men blev fortrængt af den grå rotte i 1800-tallet. Enkelte sporadiske indvandringer har sandsynligvis fundet sted i dette århundrede, men dyrene er forsvundet igen.
Som noget af en sensation fandtes 1 død sort rotte i en natuglerede ved Oue Mølle i Himmerland i 1994, så måske gemmer der sig en eller flere små bestande hist og her.
En mindre bestand findes (1989) i en kornsilo på Århus havn som sandsynligvis det eneste sted
i Jylland.
ROTTE
(Rattus norvegicus)
Meget almindelig. Udbredt overalt i amtet, også på Læsø. Ses ikke kun ved boliger, men også
ude i naturen.
Dukkede op i Danmark omkring 1790, sandsynlig vis indslæbt. Optrådte først på Sjælland, og senere på Fyn og i Jylland. Indvandrede først til egnene nord for Limfjorden efter 1850. På Læsø dukkede rotten op ret sent. Overalt fortrængte rotten efterhånden den sorte rotte.
Der er blevet færre rotter i de senere årtier. Det skyldes bl.a. mere rottesikre opbevaringsforhold for korn og lignende, sløjfning af de åbne lossepladser samt intensiv forfølgelse fra menneskenes side.
Rotten indtager en særstilling i lovgivningen, idet den ikke bare må jages, mens skal jages,
hvor den konstateres. Den er med andre ord fredløs.
HUSMUS (Mus musculus)
Meget almindelig. Udbredt overalt i amtet undtagen ubeboede øer. Lever fortrinsvis ved
boliger, men kan især i sommerperioden også leve udendørs.
Indslæbt engang i middelalderen.
Hirsholm angives i litteraturen at være den eneste beboede, danske ø, hvor der ikke
lever husmus.
DVÆRGMUS (Micromys minutus)
Almindelig i hele amtet, undtagen Læsø.
Dværgmusen er indvandret til Danmark ret sent. I forrige århundrede fandtes den ret udbredt syd for Limfjorden, men først i 1939 fandtes den første dværgmus i Vendsyssel, nemlig i Skagen. Den anses nu for at være almindelig de fleste steder i amtet, bortset fra Læsø og de små Kattegatøer, hvor den endnu ikke er konstateret (ifølge litteraturen). Den spredes ret let med eksempelvis korn, og måske er den allerede indvandret til Læsø også?
Ved en undersøgelse i Vejlerne i 1972 fandtes 32 dværgmus ud af 126 smågnavere og spidsmus. Ved en undersøgelse af kildeområder i 1983 (se under spidsmus) fandtes dværgmus i 1 af 5 områder, nemlig ved Krogens Mølle i Vendsyssel, med 1 eksemplar.
SKOVMUS
(Sylvaemus sylvaticus)
Meget almindelig i hele amtet. Findes også i åbne områder; således er den almindelig i
Vejlerne. Almindelig på Læsø (hvor den ofte kaldes markmus).
Indvandret for 8-10.000 år siden.
Ved en undersøgelse af kildeområder i 1983 (se under almindelig spidsmus) fandtes skovmus i 1af 5 områder, nemlig ved Krogens Mølle i Vendsyssel, med 1 eksemplar.
HALSBÅNDMUS
(Sylvaemus flavicollis)
Almindelig i størstedelen af amtet. Angives at mangle på Læsø. Findes nord for fjorden kun øst
for Fjerritslev.
Indvandret for 8-10.000 år siden.
Ved en opgørelse i 1952 kendtes fund fra Midt- og Vestvendsyssel samt Midt- og Sydhimmerland, og fra disse områder er der også fund fra de senere år.
Hvor udbredt arten er, er uvist, men fra flere sider oplyses, at den er "ret almindelig". Ved undersøgelser i Hanherrederne i 1960, 1975 og 1977 fandtes halsbåndmusen i store antal i skove og plantager øst for Fjerritslev, mens der overhovedet ingen fund var i skove vest herfor.
Det er uvist, om der - som det er tilfældet nordenfjords - findes en vestgrænse for udbredelsen i Himmerland.
Ved en undersøgelse af kildeområder i 1983 fandtes halsbåndmus i 1 af 5 områder, nemlig ved
Østervrå i Vendsyssel, med 5 eksemplarer.
BIRKEMUS (Sicista betulina)
Uddød i Nordjyllands amt.
Birkemusen nåede at få en meget lang tid i Nordjylland, idet den sandsynligvis indvandrede for9-11.000 år siden.
I 1863 blev Birkemus ifølge litteraturen første gang konstateret i Nordjyllands Amt. Da blev der fundet Birkemus ved Aalborg, og her blev de sidste set midt i 1930'erne. Siden er den ikke konstateret i amtet, og det er nok tvivlsomt, om den nogensinde ses her igen.
Birkemusen lever så tæt på Nordjylland som i Thy, hvor den i nogle egne som det eneste sted
i Danmark er ret udbredt. Findes også enkelte steder ved Esbjerg og måske på Kolding-egnen.