MULDVARP (Talpa europaea)
Meget almindelig. Udbredt i hele Nordjyllands amt på
nær Læsø og Livø samt Skagens Odde nord for linien Aalbæk - Tversted.
Sandsynligvis indvandret til landsdelen for 8-10.000 år siden. Dog sandsynligvis til egnene nord for Limfjorden noget senere, idet den først indvandrede i Hanherred i 1800-tallet og stadig ikke har nået alle egne af Thy.
Omkring 1860 lå vestgrænsen for muldvarpens udbredelse nord for Limfjorden ved Fjerritslev. Omkring 1900 lå grænsen ved Vejlerne (ved den nuværende amtsgrænse). Muldvarpen er endnu ikke nået til Hanstholm i sin udbredelse. I øvrigt er den også i fuld gang med at indvandre til Thy sydfra.
Sås første gang på Egholm i 1909. Indvandret til Gjøl omkring 1912, idet Gjøl var en ø indtil begyndelsen af dette århundrede.
I 1930 oplystes, at muldvarpen ikke fandtes nord for en linie Aalbæk - Tversted (dog i den udtørrede Gårdbo Sø). Er så vidt vides stadig ikke indvandret til dette område, hvor jordbunden består af sand.
Er i de senere årtier gået tilbage i antal på grund af ændringerne i landbrugsdriften i retning af mere intensiv dyrkning samt sløjfning af småbiotoper. Man må formode, at muldvarpen er meget følsom overfor den "ø-dannelse", der sker i landskabet ved at de enkelte levesteder isoleres fra hinanden af "landbrugs-ørkener". Den kan dog ikke anses for truet.
Muldvarpen anses for at være et skadedyr i landbruget og i villahaver, hvorfor den bekæmpes.
SPIDSMUS
De tre danske spidsmusearter minder en del om hinanden i udseende og levevis. Vi ved ikke særligt meget om deres udbredelse og hyppighed, og det kan således tænkes, at en eller flere af arterne mangler i visse egne.
Ved en undersøgelse af bl.a. småpattedyr i og omkring jyske kildeområder i efteråret 1983 fandtes på 5 lokaliteter - 2 i Østhimmerland og 3 i Østvendsyssel - i alt 71 almindelige spidsmus og 63 dværgspidsmus, fordelt på alle lokaliteterne. Der fandtes ikke vandspidsmus.
Ved en sammentælling af spidsmusearternes talmæssige fordeling ved forskellige indsamlingsmetoder i Århus amt 1969-1984 var 81% almindelig spidsmus, 14% dværgspidsmus og 5% vandspidsmus (Laursen, 1987). Formodentlig gør en lignende fordeling sig gældende i Nordjylland.
ALMINDELIG SPIDSMUS (Sorex araneus)
Meget almindelig. Udbredt i hele amtet. Status på Læsø ukendt.
Formodentlig indvandret til landet for 8-10.000 år siden.
Arten er sandsynligvis i tilbagegang på grund af landskabets ensretning og sløjfningen
af småbiotoper.
DVÆRGSPIDSMUS
(Sorex minutus)
Almindelig. Udbredt i hele amtet undtagen Læsø.
Formodentlig indvandret for 8-10.000 år siden.
VANDSPIDSMUS (Neomys fodiens)
Ret almindelig, men den sjældneste af spidsmusene. Udbredt i fugtige områder i hele amtetundtagen Læsø.
Formodentlig indvandret på samme tid som de andre spidsmusearter for 8-10.000 år siden.
PINDSVIN (Erinaceus europaeus)
Meget almindelig. Udbredt i hele amtet. Findes på Læsø, hvor det menes indført omkring 1900.
Indvandrede med skovens tiltagende udbredelse for 9-10.000 år siden.
Pindsvinene er foruden flagermusene den eneste nordjyske pattedyrart, der sover vintersøvn. I Nordjylland synes pindsvinene at vågne fra vintersøvnen fra anden uge af maj, og de ses almindeligt til hen imod slutningen af september, ret almindeligt i oktober, og enkelte også i november. Selv om vinteren kan ses enkelte, måske fordi de er blevet forstyrret på deres sovested.
Mange findes dræbt i trafikken, især i august måned. Skønnes at være gået tilbage i antal i
de senere årtier, måske på grund af trafikdrabene og på grund af færre egnede biotoper.
FLAGERMUS
Flagermus kan om sommeren ses i hele amtet, dog kun lejlighedsvist på Læsø. Mest almindelige er de i det østlige Vendsyssel og det østlige og sydlige Himmerland. Det hænger nok sammen med,
at mængden af flyvende insekter generelt aftager mod vest. Især over moser og søer ses der
jagende flagermus.
Flagermusene ses i det fri fra sidst i maj til ind i september, af og til også i oktober. Om vinteren går flagermusene i dvale. Alt efter art kan det være i bygninger, i hule træer eller i minegange. I Nordjylland er overvintrende flagermus kendt fra tre tidligere kalkminer, nemlig Hasseris-minen i Aalborg, Tingbæk-minerne nord for Rold Skov og Smidie Kalkgrube i Østhimmerland. I Hasseris overvintrer 50-100, alle vandflagermus. I Tingbæk-minerne er der tidligere talt ca. 300 flagermus (1980'erne), fordelt på vand-, dam-, frynse- og Brandts flagermus. I de senere år er der dog talt væsentligt færre flagermus her. I Smidie er antallet derimod vokset, så der i 1989-90 overvintrede ca. 1000 flagermus, fordelt med flest vandflagermus, dernæst Brandts, så dam- og endelig ca. 100 frynseflagermus.
Arterne er ret sårbare overfor forstyrrelser på overvintringsstedet. De nordjyske miner er i det store og hele beskyttede mod forstyrrelse.
Foruden i de miner, der ligger i Nordjyllands amt, kan det godt tænkes, at nogle af de flagermus, der lever i amtet om sommeren, flyver til de store miner i Mønsted og Daubjerg Kalkgruber i Viborg amt for at overvintre. Her overvintrer nemlig flere tusinde flagermus. Se også under vandflagermus.
Udover i minerne kan flagermusene som nævnt overvintre andre steder. Det gælder især de arter, som ikke er nævnt ovenfor som overvintrende i minerne.
Det kan ikke udelukkes, at nogle flagermus trækker sydpå om vinteren for at overvintre. Det kendes enkelte andre steder fra, især for brunflagermus, men også for troldflagermus. Fra Nordjylland foreligger der flere iagttagelser af trækkende flagermus.
Man kan oftest ikke skelne de enkelte flagermusearter fra hinanden, når man ser dem flyvende, selvom flugtmåde og biotop giver et fingerpeg om arten. Derfor foreligger der ret få registrerede fund af artsbestemte flagermus fra landsdelen, selv om der ses forholdsvis mange flagermus. Den eneste art, der kan bestemmes i flugten, er langøret flagermus, der kan bestemmes på de store ører, når man har ser den godt.
Da der ikke er fundet rester af flagermus i jorden - som det ellers er tilfældet med de fleste andre pattedyr - så ved man ikke, hvornår de enkelte arter er indvandret til landsdelen. Et gæt vil være, at de er indvandret i den forholdsvis varme periode, da skoven dækkede landskabet for 8-10.000 år siden. En bestandsbegrænsende faktor på den tid og frem til middelalderen kunne dog være den formodede mangel på overvintringssteder, da kalkminerne ikke fandtes på den tid.
Man ved ikke særligt meget om bestandssvingninger hos flagermus. Da de lever af insekter, er udtørringen af søer og moser og den kraftige insektbekæmpelse i landbruget i dette århundrede formodentlig årsag til en vis tilbagegang. I hvert fald er der konstateret tilbagegang for svale-arterne, og de har stort set samme byttedyr og fangstmetoder som flagermusene, bortset fra at de jager om dagen.
Alle flagermus er totalfredede.
VANDFLAGERMUS
(Myotis daubentoni)
Ret almindelig. Udbredt i store dele af amtet, især de centrale og østlige dele.
Fra Vendsyssel angives kun ét fund i litteraturen, nemlig fra Hjørring-egnen fra før 1947. Er dog ganske givet ret udbredt her, især i Midt- og Østvendsyssel, men også eksempelvis i Hjørring ses der flagermus, hvis adfærd tyder på, at der er tale om vandflagermus.
Fra Øst- og Midthimmerland foreligger der fra de senere år - foruden optællingerne i minerne - en del iagttagelser af flagermus, hvor fødesøgningsadfærden og biotopen tyder på, at der er tale omvandflagermus.
I Smidie kalkgrube i Himmerland overvintrer ca. 500. I Tingbæk overvintrer omkring 100.
I perioden sep. 79 - apr. 85 blev der i en minegang i Hasseris i Aalborg iagttaget op til 181 vandflagermus (nov. 83). I 1986 blev der kun talt op til 87. Det menes, at flagermusene blev taget af børn, der forsøgte at holde dem som husdyr.
I Daugbjerg og Mønsted kalkminer i Viborg amt overvintrer flere tusinde dyr. Ringmærkede individer fra Daugbjerg er fundet i store dele af Jylland op til 90 km fra minen, men ikke i Nordjyllands amt. Man kan derfor forestille sig, at de vandflagermus (og andre flagermusearter), der overvintrer i de nordjyske miner, for størstedelens vedkommende drejer sig om flagermus, der lever i Nordjylland også om sommeren. Det er dog sandsynligt, at i det mindste nogle af de mange flagermus i Mønsted og Daugbjerg lever i Nordjylland om sommeren.
DAMFLAGERMUS
(Myotis dasycneme)
Fåtallig. Findes sandsynligvis kun udbredt i dele af Himmerland. Ret sjælden i hele Danmark.
Melding fra 4/4-87 om "nogle få" Tingbæk Kalkmine. I dec. 1986 er talt ca. 140 i Smidie kalkgrube. I sommeren 1982 fandtes en koloni i et hus i Himmerland. Dette var kun den anden kendte koloni (barselsstue) i landet. Den indtil da eneste kendte er i Ry. Fundet på oversomringsplads sammen med dværgflagermus i Skørping 1983-84. I august 1995 fandtes en trafikdræbt Damflagermus ved Frederikshavn.
Registreret i 3 kvadrater ved "atlas"-undersøgelse i Århus amt.
Har status som "sårbar" på den danske rød-liste.
BRANDT'S FLAGERMUS (Myotis
brandti)
Fåtallig. Udbredt i dele af Himmerland. Angives som ret sjælden i Danmark.
I Smidie kalkgrube er talt op til ca. 170 vintersovende i dec. 1986. I Tingbæk Kalkmine iagttaget "nogle få" 4/4-87.
Registreret i 1 kvadrat ved "atlas"-undersøgelse i Århus amt.
Brandt's flagermus blev først i 1960'erne udskilt fra Skægflagermus som en selvstændig art. Er også blevet kaldt Stor Skægflagermus. Skægflagermusen er i
øvrigt ikke truffet i Nordjylland.
FRYNSEFLAGERMUS (Myotis
nattereri)
Fåtallig. Forekommer sandsynligvis kun i Østhimmerland. Angives som ret sjælden i Danmark.
I marts 1987 talt ca. 75 overvintrende i Smidie kalkgrube. Dette antal er i 1990 noget højere. Iapril 1987 er "nogle" set i Tingbæk Kalkmine.
Registreret i 2 kvadrater ved "atlas"-undersøgelse i Århus amt.
LANGØRET FLAGERMUS
(Plecotus auritus)
Sandsynligvis ret almindelig og udbredt i store dele af amtet. Angives som almindelig i Danmark.
Et enkelt fund angivet fra før 1947 fra Vesthimmerland. Et fund fra Hadsund maj 1989, og "en del" set i Hørby plantage i 1989.
Registreret i 15 kvadrater ved "atlas"-undersøgelse i Århus amt.
SKIMMELFLAGERMUS (Vespertilio murinus)
Findes sandsynligvis ikke som "fastboende" i amtet. Kan dog være overset.
Fundet i Aalborg i november 1871, i Løgstør i oktober 1968 og i Dronninglund i november 1985. I Elling tømmerhandel ved Frederikshavn blev 2 skimmelflagermus vækket under vintersøvnen den 5/12-93.
Registreret i 5 kvadrater ved "atlas"-undersøgelse i Århus amt.
TROLDFLAGERMUS (Pipistrellus nathusii)
Sjælden. Udbredt i dele af Himmerland. Angives som sjælden i Danmark. Den 5/10 1993 fangedes et eksemplar på en kutter nord for Skagen. Den blev sat i pleje i land og senere løsladt. Flagermusen har muligvis været på træk fra Østeuropa til Vesteuropa og er blevet slået ud af kurs.
Registreret i 2 kvadrater ved "atlas"-undersøgelse i Århus amt.
Arten har status som "sårbar" på den danske rød-liste.
DVÆRGFLAGERMUS (Pipistrellus pipistrellus)
Ret almindelig. Formodentlig udbredt i størstedelen af amtet.
Et fund fra Læsø før 1968. Iagttagelser fra Mou 13/9-80 og 12/5-85. Oversomringsplads konstateret i Skørping i 1983-84. En fundet død ved Vogn 3/8-95. I sommeren 1998 blev ved Bjørnager ved Mosbjerg i Vendsyssel fundet en ynglekoloni, som sandsynligvis var Dværgflagermus. Op mod 300 individer kunne ses flyve ud fra stedet. Da bygningen er ejet af Vendsyssel Historiske Museum, skulle flagermusene ikke være truede her. Derimod var en familie i Korsholt ikke langt derfra ret utilfredse med at have mellem 50 og 200 Dværgflagermus på loftet. Når dyrene sandsynligvis flytter til efteråret, vil familien træffe forholdsregler til, at de ikke kommer igen.
Registreret i 4 kvadrater ved "atlas"-undersøgelse i Århus amt.
SYDFLAGERMUS (Eptesicus serotinus)
Sandsynligvis fåtallig, udbredt i dele af Himmerland.
Der foreligger et ældre fund fra Hirtshals. Et eksemplar blev fundet dødt ved Mou 13/6-74. 5 blev hørt med detektor ved Hobro den 21/8-96.
Indvandret til Danmark fra syd i løbet af de sidste ca. 100 år.
Registreret i 52 kvadrater ved "atlas"-undersøgelse i Århus amt, heraf flere fund umiddelbart syd for Nordjyllands amtsgrænse.
BRUNFLAGERMUS (Nyctalus noctula)
Sandsynligvis ret almindelig og udbredt i det meste af amtet.
Et fund fra Læsø fra før 1968. I maj 1985 blev en hun fundet i Blokhus. 12/8 86 blev 2 iagttaget ved Gudumholm. Et eksemplar iagttaget 21/7-88 i Nørager. 2 eksemplarer blev set 26/6 1993 i skov syd for Kærene, Læsø.
Angives at være almindelig i det meste af landet i parker og skove.
Registreret i 20 kvadrater ved "atlas"-undersøgelse i Århus amt.