Ud fra vor viden om arternes krav til bl.a. klima og bevoksning, samt vor viden om tidligere tiders klima, geografiske forhold og bevoksning kan man dog - på trods af det lille antal knoglefund - så nogenlunde regne ud, hvornår padderne er indvandret til landet. Mange paddearter er sandsynligvis indvandret for 10-12.000 år siden.
Padderne holder især til i mindre vandhuller og damme. Antallet af disse er imidlertid gået stærkt tilbage i antal, især indenfor de sidste 20-30 år. Hullerne er enten fyldt op eller tilgroet. I de vandhuller, der er tilbage, er der ofte sket udsætning af ænder eller fisk, og så kan padderne som regel ikke leve der længere.
Efterhånden er der mange steder så langt mellem vandhullerne, at padderne ikke kan nå fra det ene vandhul til det andet. Det betyder, at der lettere sker indavl i en lokal bestand, hvilket ikke er heldigt.
Heldigvis er der i de senere år blevet større forståelse for, at padderne også skal havesteder at leve, og der er ligefrem gravet vandhuller specielt til padder visse steder. Man må håbe,
at man på den måde kan stoppe tilbagegangen for padderne.
LILLE VANDSALAMANDER (Triturus vulgaris)
I Nordjylland er den lille vandsalamander vidt udbredt. Den findes dog ikke på Læsø.
På grund af den sløjfning af vandhuller, der er sket mange steder er der dog visse egne,
hvor den lille vandsalamander er ret sjælden. Den er mest almindelig i frodige egne med mange
vandhuller. Den lille vandsalamander går i hi (på land) omkring oktober, og i marts-maj søger salamandrene
ned til vandhullerne igen for at starte en ny ynglesæson.
STOR VANDSALAMANDER (Triturus cristatus)
Den store vandsalamander er væsentlig sjældnere end den lille i Nordjylland. I Vendsyssel
findes den kun enkelte steder, og i Vest-himmerland er den også ret sjælden (findes dog bl.a. i Navn Sø). Kun i Øst-himmerland
er den ret almindelig på egnede steder. Dens årscyklus er omtrent som den lille vandsalamanders.
LØGFRØ
(Pelobates fuscus)
Løgfrøen findes efterhånden kun ret få steder i Nordjyllands amt. De kendte forekomster er i centrale og nordlige Vendsyssel samt i Vesthimmerland, bl.a. Navn Sø. Ved en undersøgelse af en række vandhuller i Vendsyssel i 1970-72 fandtes
løgfrøen i mange af hullerne, men da de samme vandhuller blev undersøgt 10 år senere, var løgfrøerne forsvundet fra de fleste. Mange steder var der
sat ænder ud, og så forsvinder løgfrøerne (haletudserne bliver spist, og vandhullet bliver forurenet af de alt for mange ænder). Ved
Hjørring blev løgfrøerne konstateret i et vandhul, der skulle sløjfes på grund af anlæggelsen af motorvejen (1995-97), men der blev gravet nye vandhuller,
og løgfrø-yngel blev med succes overført hertil.
SKRUBTUDSE (Bufo bufo)
Skrubtudsen er udbredt i hele Nordjylland pånær Læsø. Mens andre paddearter fortrinsvis yngler i
vandhuller, hvor der ikke er fisk, så yngler skrubtudsen fortrinsvis i vedvarende vandhuller med fisk - haletudserne er giftige for fiskene. Her kan skrubtudsens haletudser til gengældvære meget talrige. Om efteråret graver skrubtudserne sig ned i jorden, hvor de overvintrer. De dukker frem igen i
marts-april. I en ældre kilde angives den at mangle "på Skagen".
STRANDTUDSE (Bufo calamita)
Strandtudsen er udbredt langs vore kyster, især hvor der er strandenge. Den findes dog også
på en del indlandslokaliteter i Nordvendsyssel og i den vestlige del af amtet. Den findes ikke på
Læsø. Ligesom skrubtudserne graver den sig ned i vinterhalvåret. Den synes dog at komme senere frem om foråret.
BUTSNUDET FRØ (Rana temporaria)
Den butsnudede frø er udbredt og almindelig i hele Nordjylland pånær Læsø. De ses fra omkring april, enkelte før i milde
forår. Omkring oktober-november går de i dvale. De fleste graver sig ned, men de kan også overvintre i vandhuller.
SPIDSSNUDET FRØ (Rana arvalis)
Den spidssnudede før er også udbredt og almindelig i hele Nordjylland, også på Læsø, hvor den er den eneste
paddeart. Den findes i flere farvevarianter. Blandt andet findes den plettede form på Læsø, og det er sandsynligvis en
sådan, der har givet anledning til en indberetning om grønbroget tudse på Læsø. Blandt andet ved Åslyngen ved Tornby Strand er der iagttaget spidssnudede frøer, som er blå i yngletiden.
GRØN FRØ (Rana esculenta)
Den grønne frø var indtil 1997 ikke med sikkerhed konstateret i Nordjyllands Amt, men fandtes lige syd for amtsgrænsen.
Som noget af en overraskelse fandtes den i 1997 i et vandhul i Tornby Klitplantage.
De viste sig senere at være udsat. Det kræver omhu at artsbestemme arten, for både spidssnudede og
butsnudede frøer varierer meget i farverne og kan være ret grønne.
Ligesom for padderne har vi ikke særlig stort kendskab til, hvornår de enkelte krybdyrarter er indvandret til landsdelen, men man må formode, at det for de fleste arter skete for omkring 10-12.000 år siden. Som helhed foretrækker krybdyr åbne, solbeskinnede områder, og de har derfor nok ikke været særlig talrige, da Danmark var dækket helt af skov. Derimod har det været til deres fordel, at mennesket kom og brændte og fældede skoven og dermed skabte solbeskinnede lysninger. Ligeledes har husdyrhold været til gavn, idet dyrene er med til holde vegetationen nede.
I Nordjylland findes mange egnede leveområder for krybdyrene. Man kan nævne vestkystens klitter og bagved liggende klitheder og plantager, Jyske Ås, Store og Lille Vildmose samt Vest-himmerlands heder.
I dette århundrede er krybdyrarterne gået tilbage i antal. Det skyldes især sløjfningen af småbiotoper og den generelle
opdyrkning og ensretning af landskabet.
STÅLORM (Anguis fragilis)
Stålormen er udbredt på egnede lokaliteter i hele Nordjylland
på nær Læsø. Den synes dog at være lidt sjældnere, jo mere vestpå man kommer.Stålormene kommer frem fra dvalen omkring april og går igen i dvale omkring oktober.
SKOVFIRBEN (Lacerta vivipara)
Skovfirbenet - også kaldet almindeligt firben - er vor almindeligste firben og findes i hele amtet, også på
Læsø. De kommer frem fra dvalen i marts-april og går igen i dvale i september-oktober.
MARKFIRBEN (Lacerta agilis)
Markfirbenet er mere fåtalligt end skovfirbenet, men der dog vidt udbredt i amtet. Findes ikke på Læsø. De kommer fra fra dvalen i april og går igen i dvale i september.
GLATSNOG (Coronella austriaca)
Uddød i Nordjylland - og
i øvrigt i hele Danmark. Glatsnogen uddøde sandsynligvis i Nordjylland omkring århundredskiftet. Sidste (og i
øvrigt eneste offentliggjorte) iagttagelse i amtet blev gjort i Hirtshals i 1894. Sidst iagttaget i Danmark (ved Skive)
i 1914. Tidligere sandsynligvis ret udbredt i landet.
SNOG (Natrix natrix)
Ret almindelig og udbredt i dele af Østhimmerland, sjælden i det øvrige Himmerland. Der kommer fra tid til anden meldinger om sete snoge nord for Limfjorden, og
der er nok endnu enkelte tilbage. Så sent som i 1993 blev et trafikdræbt eksemplar fundet ved Gandrup og indleveret til Aalborg Zoo.
HUGORM (Vipera berus)
Ret almindelig og udbredt i hele amtet. Hugormen dukkede op på Læsø under krigen, sandsynligvis indslæbt med tørv. Muligvis på grund af forfølgelse fra mennesker og hunde er hugormen blevet ret sjælden en del steder. Den kommer frem fra dvalen i marts-april og går igen i dvale omkring oktober.
SUMPSKILDPADDE (Emys orbicularis)
Efter at sumpskildpadden blev betragtet som uddød i bronzealderen, er der de senere år rejst tvivl om,
hvorvidt der stadig lever efterkommere af den oprindelige bestand. Billedet forplumres af, at der til tider er udsat
sumpskildpadder i naturen. Fra Nordjylland foreligger der fund fra Oue Å ved Mariager Fjord i 1948 samt fra Lille Vildmose først i 1900-tallet.