I 2004 kender vi til 10-12 ynglepar i Nordjyllands Amt. Heraf fik de 10 par
mindst 37 unger. I Nordjylland yngler 5 uglearter regelmæssigt, mens 1 art, nemlig Mosehornuglen, yngler mere uregelmæssigt.
I 2004 kender vi til 10-12 ynglepar i Nordjyllands Amt. Heraf fik de 10 par
mindst 37 unger.
Danmark udgør nordgrænsen for Sløruglens udbredelse, og dermed hører de nordjyske ynglepar til verdens nordligste ynglepar. Sløruglerne ville ikke være her, hvis der ikke var bygninger, hvor de kan være inde og dermed overleve vinteren.
Sløruglen var oprindeligt almindelige over det meste af Danmark, men tilbagegangen startede allerede i 1930’erne, og siden da er det gået støt tilbage, primært nok som følge af omlægninger i landbrugsdriften. Omkring 1990 var kendte man omkring 20-25 par. I 1991/92 kom en stor invasion af Slørugler sydfra, måske på grund af fødemangel oven på nogle gode yngleår med god ungeproduktion i primært Tyskland. Denne invasion var med til at give den danske bestand fremgang.
Takket være de senere års milde vintre med mange mus, samtidig med opsætning af hundredevis af sløruglekasser, er den negative udvikling nu vendt. På knap 10 år er den danske bestand vokset fra ca. 25 ynglepar til 214 par i 2003.
Sløruglen yngler udelukkende indendørs, og for det meste i opsatte kasser. Den jager over marker, enge og moser. Om vinteren kan den jage indendørs i stalde m.m.
Billedet er taget af Jørgen Stubgaard og forestiller en Slørugle, som blev fundet trafikdræbt ved Hjørring i 31/12-2003.
I 2004 har der ynglet 4-5 par i Nordjyllands Amt.
Den Store Hornugle yngler i landene omkring os, og i 1800-tallet ynglede Stor Hornugle en del steder i Danmark. På grund af efterstræbelse og forstyrrelse forsvandt den sidst i 1800-tallet.
I 1984 ynglede den Store Hornugle igen i Danmark, nemlig i Sønderjylland. Der var tale om indvandring fra den nordtyske bestand, som blev godt hjulpet i vej af udsætninger af fugle. Siden da er den danske bestand steget til omkring 40 par, flest i Jylland.
Den Store Hornugle yngler mest i store grusgrave, hvor den placerer sin rede på jorden.
Kirkeuglen er vores mest truede ugleart, idet den er gået tilbage i antal ynglepar gennem mange år. Der er nu formodentlig under 25 par i amtet, flest i Himmerland, men stadig også enkelte par i Vendsyssel. Helt op i 1970'er og 80'erne var var den kendt fra mange gårde, husmandssteder og kirker.
Danmark ligger på nordgrænsen for Kirkeuglens udbredelsesområde. Derfor er bestanden ikke særlig stabil, og der skal ikke ske ret store ændringer i biotopen på uglens levested eller i klimaet, før bestanden er truet. I 1974 var den danske bestand på mindst 300 par, og tallet var nok snarere ca. 450 par. I slutningen af 80'erne blev bestanden vurderet til 100-150 par, men siden da er den dramatiske tilbagegang fortsat. I dag vurderes bestanden i Danmark til at være under 100 par.
En af hovedårsagerne til tilbagegangen er sandsynligvis den intensivering, der er sket i landbruget. Husmåren formodes også at være medskyldig i Kirkeuglens tilbagegang. Kirkeuglen vil helst have lidt forfaldne omgivelser, gerne brændestabler og gamle frugttræer. Den foretrækker gårde, der er omgivet af vedvarende græsmarker, der holdes korte af køer eller andre husdyr.
Natuglen er nok den ugle, som flest kender. Det skyldes dels, at den ofte lever nær menneskelig beboelse, og dels dens karakteristiske tuden. Vi regner med, at Natuglen er lidt mindre talrig end Skovhornugle, men der er ikke lavet egentlige bestandsopgørelser.
Natuglen yngler i skove, parker og større haver, fx ved gårde. Den foretrækker løv- og blandskov fremfor ren nåleskov, men den jager også over det åbne land i nærheden af ynglestedet.
Ligesom Kirke- og Slørugle går Natugle også i kasser, men den kan også yngle i hule træer.
Skovhornuglen er nok den talrigeste ugleart i Nordjyllands amt, men på grund af dens skjulte levevis er der ikke mange der kender den. Den yngler som regel i små nåleskove i gamle krage- eller skadereder. Den jager mest i moser og over åbne områder som enge og marker. Vi har ikke noget tal for, hvor mange der yngler i amtet, men i Østvendsyssel findes en af landets tætteste bestande.
Foruden vore egne ynglefugle, kommer der hvert år mange Skovhornugler som trækgæster nordfra. Om vinteren kan man somme tider finde steder, hvor Skovhornuglerne samler sig for at sove om dagen. Her kan der være fra 5-15 fugle eller flere sammen.
Mosehornuglen yngler ikke i Nordjyllands amt hvert år, men nogle år kan der yngle 1-3 par. De holder til på heder, i hedemoser, på strandenge og lignende åbne områder, hvor de anbringer deres rede på jorden. Desuden er Mosehornuglen en ret almindelig trækgæst efterår, vinter og forår. Det er fugle, som yngler i Skandinavien og længere østpå. Også som trækgæst holder Mosehornuglerne især til i åbne områder.
Foruden vore ynglende uglearter, har vi en gang imellem besøg af sjældne ugler. Dværghornuglen er en gæst fra syd, mens de andre er gæster fra nord og/eller øst.
Truffet én gang: En fugl hørtes i Skagen 26/5 1982. Yngler fra Sydeuropa og Nordafrika og ind i Asien.
| Gæster Nordjylland ca. hvert tredje år, senest
i marts-april 2000, hvor 4-5 fugle blev set i Hirtshals og Skagen og maj
2002, hvor 1 fugl blev set i Skagen. Yngler i fjeldene i Skandinavien og
Rusland.
Billedet er taget i Rajen ved Hirtshals 23/3 2000 af Kurt Prentow. |
 |
Ses ikke i Danmark hvert år, men kan i invasionsår være mere talrig. En stor invasion fandt sted i vinteren 1983/84, og en mindre i 1989/90, hvor ca. 4 fugle sås i Nordjylland. Seneste fund er 28/1 1993 1 død Skagen Klitplantage. Yngler i skovene i Nordskandinavien og ind i Rusland.
Er truffet 5 gange i Nordjylland: 26/4-1956 Birkelse, 7/11 1877 Hirtshals Fyr, 27/1 1966 Gravlev, 27/2 1987 Østerby Klitplantage, 7/3 - 1/4 1993 Tornby Klitplantage og 23/3-2000 Skagen. Yngler i skovene i Mellemskandinavien.
En sjælden gæst, der ses i Nordjylland gennemsnitligt hvert 5.-6. år. Seneste fund er fra 29/10 1995 i Skagen og 11/4 2000 i Aalborg. Yngler i Skandinavien og også syd for Danmark, samt med enkelte par på Bornholm.
Mange fugleinteresserede var lige ved at køre galt i Hjørring i senvinteren og
foråret 2003. En noget speciel ugle-art kunne nemlig ses på tagene af flere virksomheder, bl.a. "Jem & Fix" og "De Kære
Børn". Virksomheder satte disse plastic-ugler op på deres flade tage for at
holde rastende måger væk, da mågerne sviner for meget. Det er især Stormmåger,
der bruger tagene til rast og overnatning. Forhåbentlig har uglerne ikke skræmt
de Strandskader (tagskader) væk, som også ynder at yngle på de flade tage.
Billedet er taget af Bjarke Huus Jensen