Sidste nyt - december 2001

Redigeret af Anders Østerby og Kurt Prentow.
Observationer til siden sendes til kup@mail.dk.
Se initialer for faste indsendere samt anvendte forkortelser nederst på siden.


Søndag 30/12
- Haveobs. Liveråvej, Tornby: En Stor Flagspætte hakkede i mejsekuglerne nord for huset, og om eftermiddagen kom en Kærnebider på foderbrædtet (SB).
- Ø. Tversted: En Jernspurv søgte føde i lyset foran bilen inde i laden. Herinde holder der flere Solsorte, Bogfinker, utallige Gråspurve, Musvitter, Rødhalse og Gærdesmutter for tiden. Udenfor er der stadig en Stæreflok (CP).
- Børglum Klosterskov syd for Sindal: Dådyr 32 fordelt på 3 rudler kunne observeres på én gang. Det må være den største enkelt observation de seneste år (via TL)
Lørdag 29/12
- Selv om det er en lidt gammel nyhed, så kan vi fortælle, at Slørugle-parret, som yngler på en gård ved Hjørring, i år producerede mindst 3, måske 4, flyvefærdige unger, fortæller ejerne. Ungerne var vældigt underholdende, da de holdt flyveøvelser i stalden i sommer. Udenfor yngletiden holder uglerne sig ret skjult på siddepladser rundt om på gården, og de ses kun tilfældigt. Sidst blev en Slørugle set for få dage siden. I betragtning af, at det er det eneste kendte Slørugle-par i Vendsyssel (efter vores oplysninger), så kunne det godt tænkes, at det var én af ungerne herfra, der fornylig (se under 21/12 nedenfor) blev fundet på en gård ved Løkken (KuP).
- Vestre Bagterp: Grønirisk 150 (mindst) i en flok, Kvækerfinke 1 (AØ).
- Liveråvej, Tornby: Vi havde besøg af 10-12 Grønsiskener, der sad og spiste af de små koglefrø i rækken af rødel-træer i skellet ud mod marken. De var ikke spor sky, selv om jeg gik ret tæt på dem. I haven havde vi samme dag to Skovskader (SB).
Fredag 28/12
- Nordsøcentret/-højskolen m.m.: Tornirisk 2, Stillits ca 10, Gråsisken ca 30 i to flokke, den ene med min. 10 Grønsiskner (LP).
- Tornby Klitplantage: En god times travetur gav Stor Flagspætte 2, Skovskade 2, Lille Korsnæb 1 (det var ikke mange fugle, men alle skovens fugle var vel til indvielses-kalas på KT's fuglebræt?) (KuP).
- Gl. Klitgård, Nørlev: Dobbeltbekkasin 2, Rådyr 2 (KuP).
- Sdr. Harritslev: Vindues-obs. på og omkring foderbrættet: Gråspurv min. 25, Skovspurv min. 30, Bogfinke 13, Kvækerfinke 1, Musvit 9, Blåmejse 7, Grønirisk 23, Dompap 3, Kærnebider 1, Solsort 5, Tyrkerdue 3, Skovskade 3, Stor Flagspætte 1, Ringdue 1, Husskade 2, Krage 3, Allike 2, Stær 1, Rødhals 1, Gulspurv 1(HHL) .
Torsdag 27/12
- Tornby: Nyt foderbræt med solsikke ad libitum gav boom i juledagene - tog billede med digitalkamera og talte mylderet op, så godt som muligt: Skovspurv 43, Bogfinke 34, Kvækerfinke 4, Grønirisk 36, Musvit 12, Sortmejse 6, Blåmejse 4, Topmejse 2, Dompap 4, Rødhals 1, Skovskade 6, Gulspurv 3, Kærnebider 2, Gærdesmutte 1, Solsort 10 - læg selv sammen! Rådyr 5, Ræv 1 - dog ikke på foderbræt (KT).
- Vandplasken, Kjærsgård Strand: Musvåge 1, Blå Kærhøg 1 brun, Tårnfalk 1 han, Sjagger 550, Engpiber 2, Dompap 2, Stær 1 - i et meget smukt snedækket klitlandskab (KuP).
- Nordjyske Stifttidende fortæller i dag om mange oliedøde fugle fra Rubjerg og sydover.
- Sejlstrup: Fjeldvåge 1, Agerhøne 8. Rubjerg gl. Kirkegård: Dompap 7. Nørre Lyngby: Agerhøne 3 (HHL).
- En morgenvandring i Bjergby gav: Gråkrage 38, Solsort 26, Fuglekonge 22, Musvit 11, Blåmejse 8, Sortmejse 10, Topmejse 2, Rødhals 2, Kærnebider 1, Bogfinke 19, Dompap 4 og Rådyr 4 (Svend Erik Mikkelsen).
Onsdag 26/12
- Nørlev Klit: Sortstrubet Bynkefugl 1 han, Engpiber 1, Sjagger 200 (KuP).
- AØ var fornylig en tur i Cuba. Læs rejseberetningen her eller se under "Artikler".
- Svend Erik Mikkelsen, Langholt, var i dag på tur nedenfor Hirtshals Fyr, hvor han fandt 1 oliedød Lomvie og 1 slemt olieret. Heldigvis var der følgende levende: Ederfugl 150, Sortand 24 og Engpiber 9. Vi vil gerne opfordre alle, der finder olierede fugle mellem Løkken og Skiveren, til at melde dem til os. Det er nu forbudt at udlede olie, men det er tydeligvis ikke ensbetydende med, at det er slut med at finde oliefugle (AØ).
- Vestre Bagterp-Ulvegravene-Folkeparken: Sangsvane 7 SV, Vindrossel 1, Spætmejse 1, Silkehale 2, Bogfinke 75, Dompap 4, Kærnebider 3 (AØ).
- 13-13.24 Nordsøhøjskolen: Hvidsisken han med ca. 30 Gråsisken. - Der er mindst 3 Gråsisken-flokke i området (Bentzon).
Tirsdag 25/12
- Nørre Alstrup/Nørre Rubjerg: Bramgås 4 rst/fou på stubmark (HHL).
- Sdr.Harritslev: Spurvehøg 1 (HHL).
- Nørlev Klit: Sortstrubet Bynkefugl 1 han, Engpiber 11 (KuP).
- Vandplasken: Sjagger 300, Musvåge 2, Sanglærke 15 trk SØ (Henrik Skov, AØ, KuP m.fl).
- Kjærsgård Strand kl. 12:30: Ubestemmelig mørkebrun falk flyvende langs skrænten mod nord. Vendte om, da den blev mobbet af krager og satte sig nær Vandplasken (PJ).
- Vidstrup: 12:00: 75 Ringduer (PJ).
- Syd for Tversted: En ung Havørn fløj over vejen mod SV over til Uggerby Å, hvor den satte sig et par gange. En enormt stor fugl ved siden af de små Krager, der irriterede den lidt (CP).
- Selv om den sandsynlige Jagtfalk ikke blev set med sikkerhed i dag, så er det nok værd at vedblive med at se efter den. Fra 19/11-77 til 9/4-78 holdt en ung Jagtfalk til ved Rubjerg Knude. Den blev langt fra set hver gang der var folk på stedet, men tog sig nogle gevaldige jagtture (formodentlig). På et tidspunkt blev det opdaget, at den overnattede på Rubjerg Fyr, hvor der dengang var en fuglestation - en celeber fuglestationsgæst, må man sige (KuP).
- Rubjerg Knude: Candagås 2 SV, Sjagger 75. Overklit: Sanglærke 75 rastende på snedækket mark (Henrik Skov og AØ).
Mandag 24/12
- Nørlev Klit (Udemarken 80): Sortstrubet Bynkefugl, vistnok hun, sås skråt bagfra (KuP).
- Vandplasken, Kjærsgård Strand 10.30: Storfalk sp. jagede langs den gamle kystskrænt. Der var tale om en stor falk med brungrå overside og forholdsvis lang hale, sandsynligvis en ung Jagtfalk. Desværre var afstanden for stor til sikker bestemmelse. Den sås på det tidspunkt sammen med en Musvåge, som den mobbede lidt. Vingefanget på de to fugle var omtrent det samme. Den sås også slå efter Sjaggere, som virkede bittesmå i sammenligning med falken. Efter et par runder over landskabet fløj den mod sydøst ind over Skallerup Klit. Det er værd at holde øje med området de næste dage. Man kan komme til området enten nordfra, fra P-pladsen ved Kjærsgård Strand, eller sydfra, fra Nørlev: Kør bag om strandkøbmanden ad Udemarken. Parkér en kilometers penge ude af vejen, og kig så efter Sortstrubet Bynkefugl. Der har været 2 i området den senere tid. De holder som regel til omkring Udemarken 80 -82. Altimens man kigger efter bynkefuglene, så skal man naturligvis holde øje med, om falken dukker op. For enden af Udemarken fortsætter en sti over mod Kjærsgård Strand, og Vandplasken ligger inde på højre hånd neden for den gamle kystskrænt. Om ikke andet, er det et storslået landskab. I området sås Musvåge 2, Sjagger ca. 50 (KuP).
- Kjærsgård Strand, 11.45: Sortstrubet Bynkefugl 1 han (AØ).
Søndag 23/12
- Kjærsgård Strand: Gråand 12+ Krikand 1 til rast på havet, Sortand 8 SV. Vandplasken: Sjagger 100, Sangdrossel 2. Klithuse, Skallerup: Bogfinke 75, Kvækerfinke 1, Gulspurv på mark med heste (AØ).
- Tornby Klitplantage: Sjagger 50 fou på havtorn-bær, Grønirisk 10, Stor Flagspætte 2, Fuglekonge 5. Statsskovvæsenet har fældet en gevaldig masse på sydsiden af Russerbakkevej, så skoven er helt åben - det giver gode muligheder for fluesnappere, tornskader og Skovpibere, indtil skoven gror op igen (KuP).
- Under en jagt på Hedegård ved Bindslev kirke blev set en ung Havørn (via CP).
Lørdag 22/12
- I dag lørdag ved foderbrættet på en gang: Jernspurv 1, Rødhals 1, Bogfinke 11, Grønirisk 12, Solsort 8, Musvit 10, Topmejse 2, Sortmejse 6, Skovskade 2, Fiskehejre overflyvende 1 - og så var flagspætten lige et smut inden om (PK).
- Her er et forslag til en smuk og spændende gåtur i juledagene. Fra P-pladsen overfor Tolne Efterskole går man ad skovvejen venstre om Bålhøj. Denne skovvej fører ud til Skårup Mølle (efter ca. 1 km). Her så jeg i dag Skovsneppe. Efter møllen drejes til venstre ad vejen mellem Skårupgård og Dvergetved. Her kommer man forbi et åbent landskab, hvor der i dag var Blå Kærhøg 1 og Dompap 7. I Dvergetved drejer man til venstre ad vejen, der fører tilbage til Tolne Efterskole. Omkring Dvergetved sås Musvåge 2, Skovskade 2, Nordlig Gråsisken 6 og Silkehale 14 overflyvende. Turen tager 1 1/2 time (AØ).
Fredag 21/12
- Tornby: Kærnebider 1 på foderbræt. Ravn 1 i luften (KT)
- I en lade et sted syd for Løkken er der fundet en Slørugle. Den blev fanget i en fluefanger og fik lim i hovedet, men er blevet renset. Den opholder sig i laden om dagen, mens den lever af spurve i laden om natten (PK).
Torsdag 20/12
- Hirtshals Havn: Skarv 8, Stor Skallesluger 2 SV, Lomvie 1 rst (AØ).
Onsdag 19/12
- Hirtshals 10-15: Øststranden: Stor Præstekrave 1, ved Colorline: Toplærke 2, Havnen: Gråmåge 3 1K (2 lyse til overnatning, 1 mørk trk Ø 15.15) (LP).
Mandag 17/12
- Hirtshals Øststrand: Stor Præstekrave 2, Bjergvipstjert 1. Vesthavnen: Lomvie 2 (LP).
Søndag 16/12
- Nørlev Strand: Sortstrubet Bynkefugl 2, han og hun. Hunnen synes lidt forpjusket, så måske er hun afkræftet (FE,PJ,KuP). Se FE's foto af Sortstrubet Bynkefugl under "Fotoarkiv". Desuden Gærdesmutte 4, Sjagger 2 og Sangdrossel 2 (det er sent). På stranden et ådsel af en stor sæl, muligvis Gråsæl (anmeldt til Statsskovvæsenet). Skallerup Klit: Rådyr 2 (KuP).
- Nr. Harritslev: Vindrossel 30 i gårdhave. Rubjerg Knude: Sangsvane 9 S, Tårnfalk 1 fou., Sjagger 300 - der er ellers havtornebær til mange, mange flere denne vinter (AØ).
- 12.00 ved foderbræt i Øster Bagterp, Hjørring: Kærnebider 3, Grønirisk 35, Dompap 6, Musvit 2, Husskade 1, Skovspurv 1, Solsort 3, Bogfinke 3. De seneste par dage er to Kvækerfinker forsvundet fra vores foderbræt, efter at de har været trofaste i et par uger (EDF).
- Hjørring NØ 16.00: Sangsvane 7 S (KuP).
Lørdag 15/12
- Nørlev Klit: Sortstrubet Bynkefugl 2 ved Udemarken 80 - i øvrigt meget tæt på det sted, hvor en Sortstrubet og en almindelig Bynkefugl holdt til for et år siden, Sjagger 550 (KuP).
- Nørre Alstrup/Nørre Rubjerg: Stor Tornskade 1 (HHL).
- Et sted i Hirtshals har EFJ forleden fundet en overvintrende Vandflagermus. Ifølge en lokal person, som EFJ mødte, er der på stedet gennem mange år, helt fra 1964, set mindst 14-15 overvintrende flagermus af sandsynligvis samme art. Da der fra en kalkmine i Aalborg er uheldige erfaringer med, at børn og unge tager flagermus med hjem og forsøger at holde dem i bur, vil vi ikke her på siden oplyse det nøjagtige sted (KuP).
Fredag 14/12
- Brønderslev: Traner 6 trak meget lavt mod sydvest, over motorvejen lige syd for byen (KT).
- Tornby, sydl. del: Jernspurv 2. (KT)
- Nørlev Strand, Udemarken kl. 13.00 - 15.00: Sortstrubet Bynkefugl 2 (han og hun), Sjagger 45, Fiskehejre 1, Grønsisken 7, Gæs sp. 18 trækkende sydover (FE).
- Gl. Løkkensvej, Hjørring: Vinduesobs: Et Egern (PK).
Torsdag 13/12
- Hirtshals Havn: Lomvie 1 i havnen og 1 udenfor, lom sp. 12 SW samlet, Snespurv 10, Stær 3 (KuP).
- Tornby/Købsted syd for plantagen: Samtidig på foderbræt/fedtkugler Sortmejse 4, Topmejse 2, Dompap 4, Blåmejse 4, Grønirisk 10, Rødhals 1, Musvit 12, Skovspurv 26, Bogfinke 10, Gulspurv 2, Solsort 6, Skovskade 6 (de hænger også i fedtkuglerne) - og Fiskehejre 1 fløj hen over. - Men hvor er Sumpmejsen? (KT)
Onsdag 12/12
- Strømgade, Hjørring: Toplærke 1 (TL). - Der skulle også være set Toplærke den 1/12 ved det gamle rådhus i Hjørring (via TL).
- Tornby Strand: Lomvie 1 og Sølvmåge 1 olieindsmurte, Snespurv 5 (KuP).
Tirsdag 11/12
- Christiansgave, Hjørring, 06.15: Natugle 1 tudende (BHJ)
- Hjørring: For første gang i over et halvt år er der blev der igen set en Toplærke i Strømgade i Hjørring - så byen er altså stadig på den korte liste over byer med Toplærke i Danmark: Frederikshavn, Aalborg, Hjørring og Hirtshals (TL).
Mandag 10/12
- Udemarken, Nørlev Strand sommerhusområde: Sortstrubet Bynkefugl 2 han og hun (FE,PJ).
- Hirtshals: Fyrrevet, rast: Ederfugl 194, Fløjlsand 4, Sortand 19. Banen lige udenfor Colorline: Toplærke 2, Silkehale 16 SØ (LP).
Søndag 9/12
- Ved sommerhus i Rubjerg: Træløber 1, Jernspurv 1 ved foderbrættet (PK).
- Sommerhusområdet ved Nørlev (hvor der i går blev set en Sortstrubet Bynkefugl): Blåmejse 5, Sjagger 2 - sidste år vrimlede det med fugle i området i december, bl.a. Engpibere, Sjaggere, Munk samt den (vistnok) knaldhamrende berømte Bynkefugl (den var i hvert fald Danmarks første vinterfund) og to Sortstrubede Bynkefugle (KuP).
- I et træ i KuP's have i Hjørring nordøst sad kl. 23.00 en Natugle og kaldte, altimens den blev skældt ud af en Solsort (KuP).
Lørdag 8/12
- Udemarken, Nørlev: Sortstrubet Bynkefugl han (PJ).
- Tornby Klitplantage: Jernspurv 1, Skovskade 3, Dompap 3 (KuP).
- Hjørring: Kl. 09.15 landede en Fiskehejre i et træ i en have på Bagterpvej og blev der et kvarters tid (SKS)
- Sdr. Bindslev: Dobbeltbekkasin (CP).
- Ø. Tversted: Korsnæb 4, Stillits 6, Stær 200, Ringdue 100 (CP).
Fredag 7/12
- Hirtshals Havn: Lomvie 6 rst (heraf tre ud for indsejlingen), en højest sandsynlig ad Gråmåge trk V (den var dog MEGET langt til havs...), Snespurv 10 rst Østmolen (LP).
Torsdag 6/12
- Hirtshals Østhavn: Lomvie 3, Snespurv 10, Skærpiber 1 (KuP).
- Tolne: Ravn 2 (CP).
Onsdag 5/12
- Tolne: Grågås 1, Skovsneppe 1 skræmt op, Dompap 3 (CP).
- Eskjær Teglværk: Sangsvane 1 Ø (CP).
Tirsdag 4/12
- En Svartbag, som blev ringmærket som redeunge på Storøy, Mandal, Vest-Agder i Norge den 26/6 i år, er 24-27/11 aflæst på Hirtshals Havn af Nils Helge Lorentzen og LP. Nils Helge er med i Lista ringmærkningsgruppe og tager jævnligt færgen fra Kristiansand til Hirtshals for at se, om nogle af "deres" måger opholder sig her (LP/KuP).
Søndag 2/12
- Hirtshals: Lomvie 3 ud for indsejlingen samt 1 i Østbassinet, Stor Korsnæb mindst 2 (han + hunfarvet) sammen med ca 20 Lille Korsnæb i Lilleheden Klitplantage (hvor Kjul Å krydser Skovvejen) (LP).
- Vellingshøj NV f Hjørring: Hjejle 1050, Vibe 350 rst på mark Hjejlerne "kvidrede" i det flotte vejr. Mon ikke snart de skal sydpå? (KuP)
- Ø. Tversted: Grønspætte 1, jagende Skovhornugle til aften (CP).
- Vogn Enge: Sangsvaner 11, heraf 4 unger (CP).
Initialer for faste indsendere: AØ: Anders Østerby. BHJ: Bjarke Huus Jensen. BK: Bjørn Kristensen. BR: Brian Ravnborg. CJ: Conny Jensen. CP: Carlo Pedersen. CSS: Carsten Svejstrup Sørensen. EDF: Emil Dietz Fuglsang. EFJ: Einar Flensted-Jensen. EL: Elin Løyche. FE: Finn Eltved. HHL: Hans Henrik Larsen. HK: Hugo Kristensen. IBDK: Irania Birdcall Danmark. IBNJ: Irania Birdcall Nordjylland. JE: Joan Eltved. JS: Jørgen Stubgaard. KuP: Kurt Prentow. KT: Kjeld Thorbjørn. LGN: Laus Gro-Nielsen. LP: Lars Pedersen. PB: Peter Breyen. PJ: Poul Jespersen. PK: Peter Kristensen. RoC: Rolf Christensen. SKS: Svend K. Seitzberg. SB: Sofie Bagger. TLA: Thomas Lillelund Andersen. THP: Torben Hjelle Pedersen. TL: Thomas Lomholt

Forkortelser: 1k, 2k osv = en fugls alder i kalenderår (en 1k fugl er født i år, en 2k sidste år osv), ad = adult (i voksendragt), fou = fouragerende, indtr = indtrækkende (fra havet), juv = juvenil (i ungfugledragt), rst = rastende, sp = ubestemt art (fx måge sp), sy = syngende, trk = trækkende, NVV = Nordvest-Vendsyssel, Ø, V, SV osv. angiver, at en fugl flyver mod det pågældende verdenshjørne.