En uge i Egypten 3/7 - 10/7 2003

Af Kurt Prentow

Introduktion

Dette er en lille beretning om, hvad jeg så af fugle på en familietur til Hurghada i Egypten, med enkelte udflugter til andre steder i landet. Vi rejste med Falk Lauritsen / Herning Rejser, som i øvrigt begynder at flyve fra Aalborg til Egypten fra efteråret 2003. Flere andre rejseselskaber flyver også til forskellige steder i Egypten.

Selv om man - for et kort øjeblik - ikke tænker på fugle, så har Hurghada meget at byde på. Byen er i det store og hele anlagt for at dyrke turismen og tjene penge til det generelt fattige land. Hurghada kan da også byde på mange ting for turisterne fra især Europa: Solskin og behagelige havtemperaturer stort set året rundt, svalende vinde fra Rødehavet, fantastiske koralrev med et myldrende liv, en venlig og gæstfri befolkning, lave priser (set med europæiske øjne), fine hotelfaciliteter, mange udflugtsmuligheder o.s.v.

Vi tog en dag til Sharm el Naga, hvor der ligger et stort koralrev med let adgang fra stranden. Her snorklede vi hele dagen og beundrede de farvestrålende koraller og fisk i mange former, farver og faconer. En anden dag tog vi til Luxor for at besøge Karnak-templet (verdens største tempel), Nilen, Luxor og Kongernes Dal.

Fuglemæssigt er juli ikke det bedste tidspunkt. Forår og efterår er der mere at kigge på, når alle de nordlige arter kommer forbi, og der er mere bevægelse i havfuglene i Rødehavet. Alligevel er Egypten også om sommeren et spændende sted for en dansk fuglekigger.

Vi mærkede stor gæstfrihed fra egypternes side, og vi var ikke udsat for ubehageligheder af nogen art. Dog må man sige, at souvenirsælgerne kan være meget påtrængende.

Lidt geografi og klima

Hurghada ligger ved Rødehavet i det aller-nordøstligste Afrika overfor og lidt syd for sydspidsen af Sinai (man kan se Sinai's bjerge fra Hurghada). Området ligger i det sydøstligste hjørne af den vest-palæarktiske faunaregion, og der er spændende fauna-elementer (heriblandt fuglearter) fra både Asien og Afrika.

Hurghada ligger omgivet af sten- og sandørken, men blandt andet omkring hotellerne kunstvandes der for at give liv til palmer, blomsterbuske og andre vækster.

Kører man mod vest tværs over den Arabiske Ørken, kommer man til Nil-dalen, hvor der som bekendt er meget grønt på grund af kunstvanding, som i øvrigt har fundet sted her i tusinder af år.

Det kan lyde skørt at tage til Egypten i juli måned, men faktisk varierer temperaturerne året rundt ikke vanvittigt meget ved Rødehavskysten. Hertil kommer, at man jo kan køle af ved at bade og dykke. På hotellerne er der aircondition, også på værelserne. Det skal dog siges, at den dag vi landede, var der 41 grader i skyggen og næsten vindstille. Senere faldt temperaturen lidt, og vinden friskede op, så det blev mere behageligt for en nordbo. I Nildalen er temperaturen lidt højere om sommeren, luften er mere stillestående, og der er højere luftfugtighed, så det kan føles meget "lunt". I Kongernes Dal var der ca. 45 grader i skyggen, da vi var der.

Transport

Transporten foregik for vores vedkommende med turistbusser på arrangerede ture. Det er en forholdsvis magelig måde at komme rundt på (- og aircondition er nu en dejlig ting). Man kan også godt se fugle undervejs, men det kan være frustrerende at køre forbi spændende fuglelokaliteter med 50-70 km i timen og kun se fuglene i glimt. Det kan ikke anbefales at køre selv, især ikke om natten, efter hvad vi dels selv oplevede og dels fik fortalt. Blandt andet oplevede vi, at det var meget almindeligt at køre uden lys om aftenen og natten! Taxa'er er meget billige, og egne erfaringer fra Marokko siger, at det kan være en fin måde at komme rundt på, hvis man vel at mærke finder den rigtige chauffør, der går med på de skøre europæeres idé om at køre rundt og kigge på fugle - i stedet for at se på seværdigheder og spise på hans fætters restaurant. I Nil-dalen kunne cykel muligvis være et udmærket transportmiddel. Jeg kender ikke meget til de offentlige transportmidler i Egypten, men ved, at der kører tog i Nil-dalen. På Nilen kan man benytte forskellige transportmidler lige fra lejede småbåde til krydstogt-skibe. Sidstnævnte kunne sikkert være spændende - med stop ved gode lokaliteter.

Og nu til fuglene

Hurghada

I Hurghada var der ikke mange landlevende fugle at se på her om sommeren. Almindeligste fugle var Palmedue (Senegaldue) og Gråkrage. Desuden sås Huskrage 1-2, Biæder 1-2 holdt til i hotel-haven, Rødrygget Svale 6, nogle Tårnfalke sås over byen. Desuden sås ved et tilfælde en større Vandrefalke-lignende falk, måske Berberfalk. (I parentes bemærket skulle der efter sigende kunne ses en del trækgæster sommer og efterår, ofte rastende i hotellernes parker/haver). Uden for byen sås Landsvaler, de fleste med lys underside, men en enkelt af den egyptiske race med rustrød underside.

Langs kysten og over havet sås hver dag hundredevis Rødehavsmåger, en køn måge af Hættemåge-typen, med mørke vinger, hvid krop, koksgrå kalot og langt rødt næb. En lignende art, Sodfarvet Måge, som også er en Rødehavs-specialitet, lykkedes det mig desværre ikke at finde - faktisk så jeg kun denne ene mågeart.

Tre arter så jeg dagligt ved havet: En Revhejre (til højre) kom hver morgen på fourageringstogt langs stranden. 1-5 Rovterner sås ligeledes fouragere dagligt, især om morgenen. Lidt syd for byen sås en Mangrovehejre. Over havet sås - foruden Rødehavsmågerne - jævnligt fouragerende Hvidkindet Terne, en Fjordterne-agtig sag, men med mørkere krop og vinger end denne. Herudover sås et langt ude nogle større, hvide terner, som måske kunne være Bengalske Terner og/eller Bergiusterner. Et par gange sås Fiskeørn.

Arabiske Ørken

På turen til Sharm el Naga samt på turen gennem den Arabiske Ørken til Nil-dalen oplevede vi den øde, men også flotte og storslåede ørken med bjerge, wadier og grus- og sanddynger. Generelt så vi næsten ingen fugle, men følgende blev det dog til: Ørkenravn sås enkeltvis og i småflokke, især i nærheden af beboelser, hvor der ligeledes sås nogle få Palmeduer, en Berberfalk kredsede over et bjerg, og på hjemturen sås ørkenens fuglemæssige højdepunkt, en Sodfalk i fin belysning flyvende parallelt med vejen, med sin flotte blågrå dragt. Der er uden tvivl også spændende lærke-, stenpikker- og sandhønearter i ørkenen, men for at se dem skal man nok derud tidligt om morgenen.

På den anden side af Nilen, hvor der igen er ørken, sås ved Kongernes Dal en flok på 25 Ørkendompap.

Nil-dalen

Efter at have passeret ørkenen, kørte vi i Nil-dalen fra Qena til Luxor. Her dyrkes jorden med vand fra Nilen, og alt er grønt og frodigt. Bønderne går i marken med håndredskaber og æsler og passer deres afgrøder: Sukkerrør, majs, hvede, grøntsager m.m. Overalt sås mange Kohejrer, Tårnfalke, Palmeduer, Gråkrager, og Landsvaler, sidstnævnte her i Nil-dalen alle af den egyptiske race med rustrød underside. På el-ledninger og rør langs kanalerne samt flyvende sås Gråfisker, Lille Grøn Biæder og Grøn Biæder samt ikke mindst Blå Glente; sidstnævnte i mindst 15 eksemplarer. Sporevibe sås i mindre antal.

Ved Nilen sås Sort Glente, Silkehejre, Mangrovehejre, Sporevibe, Hærfugl, Bleg Klippesvale og Landsvale. I byen Luxor sås én af Nil-dalens specialiteter, nemlig Nilsolfugl samt Vestlig Bulbul (hvad angår den sidste, så strækker dens udbredelse sig helt fra Marokko til Egypten, hvor den ved Suez mødes med sin fætter Levantbulbul, som bl.a. er almindelig i Israel).

- - - - - - -
Om jeg gerne vil til Egypten igen? Meget gerne!