![]() |
Foto: Anders Østerby
Bonapartemågen, som var en fugl i sit andet kalenderår, blev fundet i Hirtshals Havn den 7/11-1995 af Anders Østerby. Det var andet fund fra Danmark, idet det første fund var en adult fugl i Skagen Havn 13-15/8 1988.
Mågen blev set i havnen frem til 3/12, og mange tilrejsende fuglekiggere fik den at se.
Den 5/3-1996 blev fuglen genopdaget af Kurt Prentow - idet vi går ud fra at det var den samme fugl. Denne gang blev den set frem til den 7/3. Samme fugl - må man gå ud fra - blev også set ved Lista, Vest Agder, Norge i tidsrummet 17.12 1995 - 20.04.1996. Af datoerne kan man forstå, at den har pendlet frem og tilbage.
Bonapartemågen er en gæst fra Nordamerika.
KuP